Langsom genopstart ungdomstræning

Kære Stjernefrø og forældre!

Vi har i trænerteamet her til aften drøftet muligheden for at genstarte ungdomstræningen, selvfølgelig med forbehold for alle gældende retningslinjer omkring træning under corona krisen. Vi forventer at sætte gang i træningen fra tirsdag d.5 maj, dog kommer den til at foregå i tre grupper og via først til mølle tilmelding.

For at du/dit barn kan deltage, så SKAL vi have et tilsagn fra en forældre omkring din deltagelse. Træningen vil blive udført i små træningsgrupper, hvor vi er fysisk tilstede i grupper med 8 atleter + 2 træner. I træningsgrupperne vil træningen være planlagt, så vi kan holde den nødvendige afstand.Inden du dukker op til en træning, så bedes du have læst DIF anbefalinger: https://www.dif.dk/da/politik/nyheder/viaritzaupolitik/presse/2020/4/20200420_prmdiftilpasseranbefalingeromudendrsidrt

Opdelingen i grupperne vil være de normale aldersgrupperinger og selve tilmeldingen vil foregå i et separat opslag i Facebook gruppen.

13+ gruppen: Jesper Abildgaard Nielsen

10-12: Kristian Tønnesen og Tobias Jakobsen

6-9: Betina Meilandt og Simone Jacobsen

Der vil i den kommende periode ikke være nogen fællessamling inden træning og heller ikke snacks efter træning. Du skal møde op omklædt, da der ikke vil være mulighed for hverken bad eller omklædning i klubben. Alle bedes medbringe håndsprit, så vi passer på hinanden.

Vi glæder os meget til at få sat gang i fællestræningerne og håber på den sædvanlige gode energi.

Vh trænerteamet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *