Fredericia
Triathlon Team

Løb uden læk

Guide til løbere om stressinkontinens: teknik, øvelser og hjælp, så du kan løbe uden bekymringer.

For mange – især kvinder – er det en realitet, at løb kan føre til ufrivillig vandladning. Det er langt mere almindeligt, end man tror: faktisk oplever 1 ud af 7 stressinkontinens under løb. Det er hverken pinligt eller noget, man skal acceptere som et vilkår.

Som klub ønsker vi at skabe trygge rammer for alle, der elsker at bevæge sig. Derfor er Fredericia Triathlon Team med til at sætte fokus på Løb uden Læk – en fagligt stærk guide udviklet af Styrk dit Underliv og Props & Pearls, som til daglig arbejder med underlivsproblematikker og inkontinens.

Guiden giver konkrete, brugbare råd til dig, der gerne vil løbe uden bekymringer:

  • Justeringer af løbeteknikken, der mindsker belastningen på bækkenbunden
  • Effektive øvelser til at styrke og koordinere bækkenbunden
  • Hjælpemidler, der kan støtte dig under løb
  • Viden om, hvornår du bør opsøge en specialiseret fysioterapeut

Som der står i guiden:

“Løb er en helkropstræning – derfor gælder det om at styrke hele kroppen for en tør oplevelse.”

Vi deler guiden, fordi vi ønsker at nedbryde tabuer og give alle løbere – uanset niveau – mulighed for at føle sig stærke, trygge og inkluderede i fællesskabet.

Læs hele guiden

Hent guiden Løb uden Læk (PDF)

Løb uden Læk