Fredericia
Triathlon Team
Alle nyheder

Generalforsamling 2026

27. februar 2026 · 2 min. læsning

Bestyrelsen i Fredericia Triathlon Team Indkalder hermed til generalforsamling søndag d. 15. marts 2026 kl. 11.00 i klubbens lokaler.

Ifølge vedtægterne skal Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel, offentliggøres på klubbens hjemmeside og indkaldes pr. E-mail.

Generalforsamlingen afholdes efter vedtægterne med følgende dagsorden:

1.Valg af dirigent og 2 stemmetællere

2. Formand beretning.

3. Årsregnskab.

4. Indkomne forslag:

a. Fra bestyrelsen.

b. Fra medlemmerne.

5. Fastsættelse af kontingent.

6. Valg af bestyrelse:

a. Lige årstal:

Formand (direkte valg) - Carsten Olesen (modtager genvalg)

Bestyrelsesmedlem - Charlotte Boye (modtager genvalg)

Bestyrelsesmedlem - Emilie Vejby Mott (modtager genvalg)

Bestyrelsesmedlem - Henrik Thomsen (modtager ikke genvalg)

b. Ulige årstal:

Bestyrelsesmedlem

Bestyrelsesmedlem 

Bestyrelsesmedlem 

7. Valg af to suppleanter.

8. Valg af bilagskontrollant og en bilagskontrollantsuppleant.

9. Eventuelt

Afstemningen på generalforsamlingen foregår ved håndsoprækning, men såfremt blot et medlem forlanger det, holdes der skriftlig afstemning. Alle afstemninger på generalforsamlingen afgøres ved almindeligt stemmeflertal.

Kun medlemmer over 15 år, der har betalt kontingent på tidspunktet for generalforsamlingens afholdelse, har stemmeret på denne. Medlemmer under 15 år kan være repræsenteret ved en forælder, hvis forældrene ikke selv er medlem. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.

Navne på kandidater der ønsker at stille op til de bestyrelsesposter der er på valg, skal være bestyrelsen i hænde senest en uge før generalforsamlingen. (deadline søndag d. 8. marts. Kl. 12)

Forslag fra klubbens medlemmer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest en uge før generalforsamlingen. (deadline søndag d. 8. marts. Kl. 12)

Bestyrelsen skal senest 4 dage inden generalforsamlingen udsende liste med kandidater til bestyrelsen og forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen via e-mail til medlemmerne.